Vedtægter

Vedtægter for Grundejerforeningen Fårehave/Fælleshave

Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted § 1-2

Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds § 3-5

Kap. 3 Foreningens formål og opgaver § 6-7

Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen § 8-12

Kap. 5 Foreningens ledelse og administration § 13-20

Kap. 6 Regnskab og revision § 21-22

Kap. 7 Forskellige bestemmelser § 23-25

Kapitel 1 – Foreningens navn og hjemsted

§ 1 Foreningens navn er “Grundejerforeningen Fårehave/Fælleshave”.
Dens adresse er den til enhver tid værende formands.§

§ 2 Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune.

Kapitel 2 – Foreningens område og medlemskreds§

§ 3 Foreningens geografiske område er identisk med boligvejene Fælleshave og  Fårehave – området omfattet af lokalplan nr. 11.46-2 Boligområde ved  Ladegårdvej, 6100 Haderslev.

§ 4 Samtlige ejere af grunde inden for grundejerforeningens område, er ifølge lokalplanen  for området, pligtige til at være medlem af foreningen.

§5

Stk. 1
Grundejerforeningens generalforsamling kan efter samme regler, som gælder for  vedtægtsændringer, træffe beslutning om:

– at grundejerforeningen kan slutte sig sammen med én eller flere bestående
grundejerforeninger for tilgrænsende områder.

– at grundejerforeningen kan opdeles i to eller flere selvstændige foreninger.

Stk. 2
Beslutninger efter stk. 1 kræver Byrådets godkendelse.

Kapitel 3 – Foreningens formål og opgaver

§ 6

Stk. 1 Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af fællesarealer, fællesanlæg,
beplantningsbælter, veje, stier og legepladsområder i overensstemmelse med
lokalplanens bestemmelser og udfører de opgaver, der henlægges til foreningen i
medfør af lovgivningen.

Stk. 2
Grundejerforeningen er berettiget til at opkræve de økonomiske
midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af
foreningens opgaver.

§7 Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske interesser.

Kapitel 4 – Medlemmernes forhold til foreningen

§8

Stk1.

Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering og administration af de til  foreningen henlagte opgaver alene skal ske ved opkrævning hos de enkelte  medlemmer eller tillige ved optagelse af lån.

Stk. 2
Det enkelte medlem er pligtigt at betale de til enhver tid af generalforsamlingen
fastsatte bidrag. Bidraget betales forud for ét år ad gangen efter påkrav og
fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.

Stk. 3
Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal medlemmet betale alle omkostninger
ved inddrivelsen. Derudover skal der betales et rentebeløb pr. påbegyndte måned af
det skyldige beløb. Rentebeløbet fastsættes i overensstemmelse med renteloven.

Stk. 4
Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke adgang til og har ikke stemmeret
på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i
foreningen.

§ 9 Stk. 1
Et medlem betaler bidrag for hver ejendom medlemmet ejer, fra det tidspunkt, hvor  der er pligt til at være medlem af foreningen.

Stk. 2
Hvis der på en ejendom er indrettet to eller flere selvstændige boligenheder/lejemål,
betales dog bidrag for hver boligenhed/lejemål.

Stk. 3
Der betales følgende kontingent:
– for ejerboliger og andelsboliger betales fuldt kontingent.
– for lejemål i ungdomsboligerne Fælleshave og Haderslev Boligselskab samt
erhvervslejemål i afdeling 01651 Fælles Fårehave, betales halvt kontingent.

§ 10 I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for foreningens forpligtelser med andet end foreningens formue.

§ 11

Stk. 1
Når et medlem overdrager sin ejendom eller på anden måde ophører med at være  ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ophørt med at være medlem af  foreningen og har intet krav på foreningens formue. Ejes en ejendom af flere i forening, hæftes solidarisk over for foreningen.

Stk. 2
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtigelser over for
foreningen.

Stk. 3
Både den tidligere og den nye ejer er pligtig at anmelde ejerskiftet til foreningen og i
forbindelse hermed oplyse den nye ejers navn og bopæl, samt den tidligere ejers nye
bopæl.

§ 12 Grundejere og andelshavere i de private andelsboligforeninger har to stemmer
repræsenteret enten ved ejer/andelshaver alene eller ved ejer/andelshaver med
ægtefælle/samlever.

Hvert lejemål hos Haderslev Boligselskab, afdeling 01651 FællesFårehave og Den
Selvejende Institution Ungdomsboligerne Fælleshave har én stemme.

Kapitel 5 – Foreningens ledelse og administration
  • 13 Stk. 1
    Generalforsamlingen er grundejerforeningens højeste myndighed.Stk. 2
    Medlemmer af ejerens husstand, lejere og andre brugere af ejendomme inden for
    grundejerforeningens område, har ret til at overvære generalforsamlingen, med
    mindre generalforsamlingen beslutter andet. Det samme gælder for repræsentanter
    fra kommunen.§ 14 Stk. 1
    Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned.

Stk. 2
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved
skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem til den i medlemsprotokollen anførte
adresse. Indkaldelse kan ske ved udsendelse af mails til de medlemmer som har
afgivet mail-adresse til foreningen.

Stk. 3
Bestyrelsens forslag til dagsorden, skal sammen med det underskrevne og
reviderede årsregnskab samt forslag til næste års budget, medfølge indkaldelsen til
generalforsamlingen.

Stk. 4
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal
være bestyrelsens formand i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes og
bestyrelsens formand udsender senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes det
endelige forslag til dagsorden.

Stk. 5
Spørgsmål der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes til afstemning.

Stk. 6
På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:

  1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetæller
  2.  Godkendelse af mødets dagsorden
  3.  Bestyrelsens beretning om det forløbne år
  4. Aflæggelse af det reviderede regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen
  5. Godkendelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår
  6. Indkomne forslag
  7. Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent
  8. Meddelelse om valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter jvf. § 18
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Valg til stående udvalg
  11. Eventuelt

Under punkt 11. Eventuelt, kan der ikke sættes forslag under afstemning.

§15

Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme  varsel som den ordinære, afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter  skriftlig begæring herom til bestyrelsen af mindst en 1/3 af foreningens  medlemmer, der ikke er i restance til foreningen. I begæringen skal dagsordenen for  den ekstraordinære generalforsamling angives.

Stk. 2
Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til
bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes
modtagelse, idet juli og december måned dog ikke medregnes.

Stk. 3
Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære
generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen  nægtes behandlet af generalforsamlingen.

§ 16

Stk. 1
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle  tvivlsspørgsmål vedrørende sagens behandlingsmåde og stemmeafgivningen.
Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen, suppleant, kasserer, revisor eller  revisorsuppleant for foreningen.

Stk. 2
Afstemningen sker ved håndsoprækning med rødt kort for 2 stemmer og gul kort for 1  stemme, medmindre der foreligger anmodning om skriftlig afstemning. Afstemningen optælles i henhold til Kap. 4. – § 12.

Stk. 3
Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem  af vedkommendes husstand. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere  end to fuldmagter.

Stk. 4
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre
vedtægten bestemmer andet. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Blanke stemmer  medregnes ikke.

Stk. 5
Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat, der  underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver  henseende.

Stk. 6
Senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse, udsendes referatet af  bestyrelsen til hvert enkelt medlem.

§ 17 Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles  interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningens medlemmer  i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens  beslutning.

§ 18

Stk. 1
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der sammen med 4 suppleanter vælges efter  følgende fordeling:

– 1 medlem og 1 suppleant vælges af og blandt repræsentanterne ved Haderslev Boligselskab,
afdeling 01651 Fælles Fårehave.

– 1 medlem og 1 suppleant vælges af og blandt medlemmerne af Andelsbolig­foreningen  Ladegård, Fælleshave 1.

– 1 medlem og 1 suppleant vælges af og blandt medlemmerne af Andelsbolig­foreningen Fårehave.

– 2 medlemmer og 1 suppleant vælges af og blandt de private grundejere på Fårehave.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen kan udstede prokura.

Stk. 2
Bestyrelsen samt 4 suppleanter vælges for 2 år ad gangen, dog således, at der efter  den første 2-års periode kun er 3 medlemmer og 3 suppleanter på valg, året efter de  resterende 2 og1 suppleant og så fremdeles. På valg, efter den første 2-års periode,  er følgende medlemmer:

– Bestyrelsesmedlemmet og suppleanten der repræsenterer Haderslev Boligselskab,
afdeling 01651 Fælles Fårehave.

– Bestyrelsesmedlemmet og suppleanten der repræsenterer Andelsbolig­foreningen
Ladegård, Fælleshave 1.

– Bestyrelsesmedlemmet og suppleanten der repræsenterer Andelsbolig­foreningen Fårehave.

På valg året efter er:

– 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant der repræsentererde private grundejere på Fårehave.
Valg til bestyrelsen sker skriftligt, såfremt der opstilles flere kandidater end det antal  medlemmer, der skal vælges.

Genvalg kan finde sted.

Stk. 3
Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb og efter at
suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre end 4, er bestyrelsen berettiget til at supplere  sig selv blandt grundejerforeningens stemmeberettigede medlemmer indtil  førstkommende generalforsamling.

Stk. 4
Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet.

§ 19

Stk. 1
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virksomhed.

Stk. 2
Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det
nødvendigt.

Stk. 3
Der føres en protokol over afholdte bestyrelsesmøder, der underskrives af
bestyrelsen på næstfølgende bestyrelsesmøde. Beslutningsreferatet skal være  tilgængelig for stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde.

Stk. 5
Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er  formandens stemme afgørende.

Stk. 6
Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af  foreningens medlemmer uden for bestyrelsen. Dog skal udvalgsformanden altid være  et bestyrelsesmedlem.

§ 20 Foreningen tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden  og ét bestyrelsesmedlem i forening.

Kapitel 6 – Regnskab og revision

§21

Stk. 1
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår dog fra foreningens  stiftelse og til 31. december samme år.

Stk. 2
Generalforsamlingen vælger en revisor og en revisorsuppleant. Genvalg kan finde  sted.

Stk. 3
Regnskabet tilstilles revisor inden den 1. marts og skal af denne være revideret,  såvel talmæssigt som kritisk med revisorpåtegning og bemærkninger, så det er  bestyrelsen i hænde inden 15. marts.

Stk. 4
Revisor skal foretage mindst ét uanmeldt eftersyn til kontrol af regnskabsføring og  kassebeholdning i regnskabsåret.

§ 22

Stk. 1
Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller  generalforsamlingen.

Stk. 2
Alle bilag skal attesteres af formanden og kassereren.

Kapitel 7 – Forskellige bestemmelser

§23

Fremkommer der spørgsmål, der ikke er beskrevet i disse vedtægter, er bestyrelsen  pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til de stemmeberettigede medlemmers godkendelse ved førstkommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

§ 24 Stk. 1
Generalforsamlingens beslutning om ændring af foreningens vedtægter eller
foreningens opløsning kræver at 2/3 af samtlige stemmeberettigede i foreningen  stemmer herfor.

Stk. 2
Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne
stemmer er for forslaget, indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes inden  en måned. På denne generalforsamling kan forslaget – uanset antal fremmødte –  vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer.

Stk. 3
Ændring af foreningens vedtægter eller beslutning om foreningens opløsning kræver
Byrådets godkendelse.

§ 25 For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens aktiver.

Vedtaget på den Stiftende Generalforsamling den 9. oktober 2013 i Haderslev.
Bodil Jakobsen, dirigent Kirsten Boldsen, referent
Nærværende vedtægter godkendt af
Haderslev Kommune, den

 

——————————————– ————————————————–

Haderslev Kommunes sagsnr: 11/30865